Beskrivelse af boligen

ARKITEKTONISK SPÆNDENDE OG VELHOLDT HUS MED SUPER GOD ENERGI OG ET HAV AF MULIGHEDER
- SKAL SES OG MÆRKES!

På en lukket lomme lige overfor et fredet naturområde, som giver muligheder for skønne gåture, finder man denne smukke perle i Hjerting.

Boligen er beliggende tæt på alt, hvad Hjerting kan tilbyde, herunder skole, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter for både store og små. Huset ligger i gå- og cykelafstand til stranden, strandpromenaden og Marbæk Plantage, som er en del af Nationalpark Vadehavet.

Huset er virkelig flot og velholdt inde samt ude. Du får her hele 202 kvm boligareal med 4 soveværelser samt et stort og spændende multirum, som er klargjort til vand og afløb. Rummet bruges i dag til klinik og undervisning, men kan bruges til hjemmekontor, træningsrum, aktivitetsrum, soveværelse eller deles op til to yderligere værelser.

Huset har en spændende arkitektur både inde og ikke mindst ude, hvor den velholdte, nemme og ugenerte have er et kapitel for sig med flere læfyldte kroge samt dejlige solfyldte terrasser, udendørsspa, bålplads og et hyggeligt anneks.

Boligen indeholder et lækkert badeværelse med gulvvarme og et stilfuldt gæstetoilet. Det originale og hyggelige snedkerkøkken er funktionelt med fin arbejdsplads og ligger i forbindelse med spisestuen. Du har fra køkkenet adgang til et lyst og velfungerende bryggers.

Boligen har en indretningsvenlig og stor stue med et fantastisk lysindfald og direkte udgang til 2 af terrasserne, hvilket giver mulighed for det gode udeliv året rundt.

Slutteligt har huset garage med automatisk port, udgang til haven og gennemgang via multirummet. Desuden er der en stor hems over garagen til opbevaring.


Kontakt sælger

Lone Nielsen

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer
Skuffesiden